Cannabis olie

Kend dine Cannabinoider

I dag er cannabis olie ofte synonym med CBD olie, men cannabis olie kan også indeholde andre aktive stoffer. Noget af det vigtigste, du bør sætte dig ind i, inden du køber cannabis olie, er forskellen på de to mest fremtrædende stoffer i cannabis, nemlig cannabinoiderne CBD og THC.

Hvad er Cannabinoider?
Cannabinoider er en fællesbetegnelse for de aktive stoffer i cannabisplanter og cannabisolie. CBD (eller Cannabidiol, som stoffet egentlig hedder) er blot ét ud af mange aktive stoffer i cannabis. Forskere har svært ved at fastslå præcis hvor mange aktive indholdsstoffer, der findes i cannabisplanter, men de er enige om, at det er et ganske imponerende antal. Nogle har identificeret op mod 80 cannabinoider, mens andre mener, at der minimum findes hele 113 cannabinoider i cannabis (Du kan for eksempel læse mere om cannabinoider her. Der forskes stadig i cannabinoider verden over, men forskerne ser ud til at være enige om, at CBD og THC er de mest fremtrædende og dermed mest interessante cannabinoider. Det er derfor også typisk disse stoffer, der anvendes til medicinsk brug og ikke mindst til fremstilling af cannabis olie. Hvis du lærer at kende forskel på CBD og THC, er du godt klædt på i forhold til at købe den rigtige cannabisolie i forhold til dit behov. Læs videre her nedenfor, hvor vi ser nærmere på forskellen mellem CBD og THC.

Hvad er Cannabidiol (CBD)?
CBD er en forkortelse af den kemiske betegnelse Cannabidiol. Som vi kort var inde på ovenfor, er Cannabidiol et stof, der forekommer naturligt i alle planter i cannabisfamilien. Mængden af CBD i den enkelte plante afhænger blandt andet af sort og dyrkning. I EU anvender man typisk sorten Cannabis Sativa, også kendt som Industrihamp eller på engelsk hemp, til fremstilling af cannabis olie af typen CBD olie, fordi den har et højt indhold af netop CBD og lave mængder af det euforiserende stof i cannabis, der går under betegnelsen THC. Du kan læse meget mere om CBD olie her.

Hvad er Tetrahydrocannabinol (THC)?
Tetrahydrocannabinol (i daglig tale forkortet til THC) er et andet aktivt stof i cannabis og cannabis olie med THC anvendes i dag i vid udstrækning medicinsk, selvom det er ulovligt i Danmark, med mindre du er heldig at få det på recept. THC er det stof, som virkelig deler vandene, når man taler om medicinsk anvendelse af cannabis og regulering af området, fordi THC har en euforiserende virkning. Selvom stoffet THC også har vist sig at have særdeles interessante egenskaber i forhold til forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme og ubalancer i kroppen og derfor med fordel kan anvendes til medicinsk brug i form af cannabis olie, så lider det stadig under i årtier at have være et meget udskældt stof, fordi det altså også har en euforiserende effekt og i årevis har været anvendt og til stadighed anvendes rekreativt. Flere og flere lande bløder dog i disse år op for reguleringen i forhold til THC, men den officielle tilladte grænseværdi, når det kommer til dyrkning af cannabis indenfor EU ligger fortsat på max. 0,2% THC. Det betyder blandt andet, at når bønder i EU ansøger om tilladelse til lovlig dyrkning af hamp, skal de kunne påvise, at den sort, de vil dyrke, maksimalt indeholder 0,2% THC, fordi det er den grænseværdi, EU har sat for lovlig dyrkning af hamp. I eksempelvis USA og Canada er det tilladt at dyrke industrihamp med op til 0,3% THC og de europæiske bønder, der lever af at dyrke hamp til forskellige formål, lider under dette. Det betyder nemlig, at de typisk ikke har held med at eksportere deres afgrøder med blot 0,2% THC til disse enorme markeder. Brancheorganisationen EIHA er enige i, at dette er konkurrenceforvridende og kæmper for, at grænseværdien også bør hæves til 0,3% THC i EU. Dette forslag diskuteres i øjeblikket i EU-regi. Læs mere her.

I Danmark har det også hidtil været ulovligt at sælge og købe produkter med selv minimale mængder af THC i, men det ser ud til, at der endelig bliver dæmmet op for dette. Pr. 1. juli 2018 forventes en ny lov at træde i kraft, som gør det muligt at købe og sælge hampprodukter med op til 0,2% THC, som altså allerede er grænseværdien, der er sat af EU. Læs mere her.

SAMMENLIGN PRISER, KONCENTRATION OG MEGET MERE

  • Koncentrat
    2,5 – 10 %
  • Volumen i ml.
    10 – 50 ml
  • Ekstraktionsmetode
    Co2
  • Priser fra
    299 – 1499 kr
  • CBD olie/tinktur
    Ja
  • CBD kapsler/piller
    Ja
  • CBD ekstrakt
    Nej
  • CBD hudpleje
    Ja
  • CBD til dyr
    Nej
  • Andre CBD produkter
    Ja
  • Vores vurdering
  • Koncentrat
    5 – 30 %
  • Volumen i ml.
    10 ml
  • Ekstraktionsmetode
    Co2
  • Priser fra
    249 – 1699 kr
  • CBD olie/tinktur
    Ja
  • CBD kapsler/piller
    Nej
  • CBD ekstrakt
    Ja
  • CBD hudpleje
    Ja
  • CBD til dyr
    Nej
  • Andre CBD produkter
    Ja
  • Vores vurdering
  • Koncentrat
    1 – 2 %
  • Volumen i ml.
    20 – 50 ml.
  • Ekstraktionsmetode
    Decarboxylering
  • Priser fra
    79 – 2.049 kr
  • CBD olie/tinktur
    Ja
  • CBD kapsler/piller
    Ja
  • CBD ekstrakt
    Nej
  • CBD hudpleje
    Ja
  • CBD til dyr
    Ja
  • Andre CBD produkter
    Ja
  • Vores vurdering
  • Koncentrat
    3 – 30 %
  • Volumen i ml.
    10 ml.
  • Ekstraktionsmetode
    Co2
  • Priser fra
    99 – 2.799 kr
  • CBD olie/tinktur
    Ja
  • CBD kapsler/piller
    Ja
  • CBD ekstrakt
    Ja
  • CBD hudpleje
    Ja
  • CBD til dyr
    Nej
  • Andre CBD produkter
    Ja
  • Vores vurdering

Cannabis olie hjælper på

Nedenfor har vi samlet en masse information og links til mere viden om cannabis olie og hvad de værdifulde cannabis dråber, kan bruges til. Listen er langt fra udtømmende, men kan forhåbentlig fungere som inspiration til selv at søge mere viden. Husk dog, at vi alle er forskellige og ligesom med almen medicin, kan vores kroppe også reagere forskelligt på naturmedicin. Det bedste, du kan gøre, er at prøve dig frem for at se, om cannabis olie virker for dig.

Tålmodighed betaler sig! Nogle vil opleve resultater fra første dråbe, mens andre må være standhaftige og vente flere måneder på at høste frugten af cannabis dråberne. Vi hører indimellem nogle sige, at de ikke ved, om de tror på, at cannabis olie virker. Til det plejer vi at svare, at det ingen betydning har, for cannabis olie virker heldigvis uanset, om du tror på det eller ej. Det er ikke en religion, men en plante, som naturen har skabt, der tilfældigvis (hvis man da tror på tilfældigheder) indeholder en række phyto-cannabinoider, der minder til forveksling om de endo-cannaninoider vi selv producerer, når kroppen fungerer som den skal. Det gør den bare ikke altid og så er det jo pragtfuld, at der findes en plante, som kan hjælpe kroppen tilbage på rette spor.

Cannabis olie hjælper på

Cannabis olie mod hudsygdomme
Lider du af hudproblemer, så har du sikkert prøvet at smøre det med alverdens cremer og salver og måske uden held. Hvis det er tilfældet, så er det på tide at se på roden til problemet fremfor at fortsætte med at symptombehandle. Huden er kroppens største organ og når der opstår akne, tørhed, eksem, svamp, psoriasis eller andre mere eller mindre alvorlige hudlidelser, så er det oftest et tegn på en ubalance i kroppen og det er netop her cannabis olie – særligt med højt indhold af CBD – kan gå ind og arbejde med roden til problemet. Der er ikke noget at sige til, at vi smører os ind i alt muligt, der kan lindre og symptombehandle, når vi kan se, at der er ballade med huden, men hvis du tænker over, hvor problemet stammer fra, så giver det mening at behandle både indefra og udefra. Det kan være en fin løsning af smøre cannabis olie direkte på huden, der hvor problemet lokalt opstår, men snyd ikke dig selv for den fulde effekt af CBD olien og sørg for også at tage det indvortes, så du aktiverer dit endocannabinoide system bedst muligt og kroppen kan gå i gang med at udbedre den ubalance, der er skyld i dine hudproblemer – indefra og ud!

Cannabis olie mod akne, psoriasis og andre hudlidelser

Cannabis olie mod hudsygdomme
Lider du af hudproblemer, så har du sikkert prøvet at smøre det med alverdens cremer og salver og måske uden held. Hvis det er tilfældet, så er det på tide at se på roden til problemet fremfor at fortsætte med at symptombehandle. Huden er kroppens største organ og når der opstår akne, tørhed, eksem, svamp, psoriasis eller andre mere eller mindre alvorlige hudlidelser, så er det oftest et tegn på en ubalance i kroppen og det er netop her cannabis olie – særligt med højt indhold af CBD – kan gå ind og arbejde med roden til problemet. Der er ikke noget at sige til, at vi smører os ind i alt muligt, der kan lindre og symptombehandle, når vi kan se, at der er ballade med huden, men hvis du tænker over, hvor problemet stammer fra, så giver det mening at behandle både indefra og udefra. Det kan være en fin løsning af smøre cannabis olie direkte på huden, der hvor problemet lokalt opstår, men snyd ikke dig selv for den fulde effekt af CBD olien og sørg for også at tage det indvortes, så du aktiverer dit endocannabinoide system bedst muligt og kroppen kan gå i gang med at udbedre den ubalance, der er skyld i dine hudproblemer – indefra og ud!


Cannabis olie mod bumser, eksem, fedtet/uren eller tør hud
Der kan være mange årsager til, at nogle mennesker lider af akne, eksem, tør hud osv. I nogle tilfælde kan der måske være tale om over- eller underproduktion af fedt og talg i huden, mens det for andre kan stamme fra stress, en form for fødevareallergi eller noget helt fjerde. Lider du af akne eller andre af ovennævnte hudproblemer, så kan du med stor sandsynlighed få glæde af at tage et dagligt tilskud af cannabis olie med højt indhold af CBD og lavt indhold af THC.

Først og fremmest ved vi med sikkerhed, at CBD har en anti-inflammatorisk virkning og både akne og eksem kan betragtes som en form for inflammation i huden, men derudover tyder meget også på, at CBD både regulerer over-/underproduktionen af sebum (fedt fra talgkirtlerne) i huden, afstøder døde hudceller, som kan blokere talgkirtlerne, afhjælper stress og bekæmper allergier. Jublen vil altså næsten ingen ende tage. En ungarnsk forsker ved navn Tamas Biro har blandt andet lavet forsøg med Cannabinol (CBD) og akne (på engelsk acne) og fandt, at CBD optages super hurtigt i huden og viste sig meget effektivt i kampen mod akne. Læs mere om Tamas Biros spændende forskningsresultater her.

Undersøgelsen viste, at cannabis olie med CBD overraskende nok også kan anvendes til det modsatte af akne, nemlig tør og sprukken hud eventuelt forårsaget af eksem. Dette skyldes, at Cannabidiol (CBD) skaber balance i kroppens systemer, så hvis du overproducerer fedt, vil produktionen nedsættes ved tilførsel af cannabis olie med CBD, mens kroppen omvendt vil reagere ved at producere mere fedt, hvis problemet er underproduktion.

Du kan med fordel kombinere indvortes og udvortes brug af cannabis olie til behandling af akne, psoriasis og andre hudlidelser. Tag et dagligt tilskud i form af CBD olie og smør huden med en creme tilsat CBD.

CBD olie til indvortes og udvortes brug
De to metoder kan med stor fordel kombineres. Ikke kun når vi taler om deciderede hudlidelser, men også i forhold til smertebehandling. Har du lokale smerter for eksempel i håndleddet, lænden eller andet afgrænset område, så kan det være en rigtig god idé både at tage cannabis olie som dråber, kapsler eller tyk ekstrakt og samtidig smøre CBD direkte på huden, der hvor det gør ondt.

Lav din egen creme med cannabis olie
Du kan bruge fint bruge ren CBD olie direkte på huden eller blande et par dråber i din foretrukne creme eller lotion, men du kan også købe færdigblandede salver og cremer, som er tilsat koncentrerede mængder af CBD. Det ene kan være lige så godt som det andet. Lider du af forkølelsessår (herpes) kan du også bruge en læbepomade med CBD eller smøre lidt cannabis olie på læberne, når du mærker de første tegn på et udbrud.

Cannabis olie mod Alzheimers og demens

Laboratorieforsøg med nerveceller fra mennesker viser, at cannabis olie med stor sandsynligvis kan være et effektivt middel i kampen mod udvikling af demens og Alzheimers. Cannabinoiderne fra planten ser nemlig ud til at kunne dæmpe betændelsesreaktioner i cellerne og sørge for at færre skadelige proteinstoffer ophobes. Særligt stoffet THC ser ud til at være interessant i denne sammenhæng, men der forskes også i brugen af CBD til forebyggelse og behandling af Alzheimers og demens.

Læs mere om forskningresultaterne (på dansk) her på Nationalt Videnscenter for Demens.

Og på engelsk her.

Cannabis olie mod angst, depression, afhængighed, PTSD og psykoser

Der forskes i disse år i vid udstrækning i anvendelse af cannabis olie til behandling af psykiske lidelser, herunder afhængighedssygdomme som alkoholisme og morfinmisbrug. Mens stoffet THC på grund af sin psykoaktive effekt ser ud til i nogle tilfælde at kunne forværre angst og andre psykiske sygdomme, så er der helt andre positive resultater, når det kommer til cannabis olie med højere indhold af CBD.

Læs mere i disse interessante artikler og publikationer:

Current Status and Prospects for Cannabidiol Preparations as New Therapeutic Agents.

CBD: Is it legal? Does it work? Research on the marijuana extract

Cannabidiol as a Treatment for AUD Comorbid With PTSD

Anxiety Relief Without The High? New Studies On CBD, A Cannabis Extract

Cannabis olie mod astma, allergi og høfeber

Hvis du døjer med høfeber eller andre allergiske reaktioner, såsom astma forårsaget af allergi og har du ikke prøvet cannabis olie før, så kan du godt begynde at glæde dig. Der er nemlig rigtig gode chancer for, at olien kan sætte en stopper for dine lidelser eller i hvert fald lindre og dæmpe symptomerne. Læs her hvordan forskning viser, at de cannabinoider, der findes i cannabis olie, blandt andet afhjælper allergier ved at dæmpe smerter, bekæmpe inflammation og styrke immunforsvaret.

Cannabis olie og autisme

Autisme er endnu et af de områder, som ser ud til at være særligt interessante i forhold til cannabis olie, men hvor forskningen på området desværre stadig er meget sparsom. Der er nogle forsøg med mus, som har vist positive resultater, men det er endnu ikke sådan at alverdens autisme-foreninger officielt anbefaler behandling med cannabis olie. Alligevel kaster desperate forældre til børn med autisme sig selv ud i forsøg med cannabis olie og resultaterne taler for sig selv. Hvis man skal tro de mange mirakelhistorier på internettet, så er der i hvert fald ingen tvivl om, at cannabis olie kan gøre en verden til forskel for både børn og voksne, som er ramt af autisme. Der er set eksempler på børn, som aldrig har sagt et ord, der pludselig får et sprog og meget aggressive, udadreagerende og selvdestruktive autister, der bliver mere rolige og får det bedre ved hjælp af cannabis olie. Læs meget mere her:

Mutations found in individuals with autism interfere with endocannabinoid signaling in the brain

A Novel Approach to the Symptomatic Treatment of Autism

Endocannabinoid Signaling in Autism

Cannabinoid receptor type 2, but not type 1, is up-regulated in peripheral blood mononuclear cells of children affected by autistic disorders

Deficient adolescent social behavior following early-life inflammation is ameliorated by augmentation of anandamide signaling

Cannabis Science Targets Successful Autism Treatments and Brings Family Autism Advocate Mieko Hester-Perez on Its Scientific Advisory Board

The Autism & Cannabis Chronicles

Amerikanske Mark behandler sin autistiske datter med cannabis

Is Marijuana a Valuable Treatment for Autism?

Autism-Associated Neuroligin-3 Mutations Commonly Disrupt Tonic Endocannabinoid Signaling

Cannabis olie og borrelia (LYME disease)

Borrelia (eller Borreliose) er en – i nogle tilfælde meget alvorlig – infektionssygdom, som man kan være uheldig at få efter at være blevet bidt af en skovflåt. På engelsk kaldes det LYME disease. Både herhjemme og i udlandet rapporterer mange borrelia/LYME-patienter om markant bedring, ikke mindst i form af smertelindring, efter de er startet op på cannabis olie. Du kan finde en del information, hvis du søger på “LYME cannabis” på internettet og der er også udgivet en bog om emnet. Find bogen her.

Cannabis olie og diabetes

En række forsøg på både mennesker og dyr tyder på, at cannabis har ganske mange potentielle helsefremmende egenskaber, når det kommer til diabetes. American Alliance for Medical Cannabis (AAMC) har forsket meget i dette og deres undersøgelser peger på, at cannabis olie for eksempel kan bidrage til at stabilisere blodsukkeret hos diabetes-patienter og udbedre inflammation i arterierne, som ubehandlet vil kunne føre til hjerte-kar-sygdomme. Derudover kan cannabis olie give effektiv smertelindring og forebygge inflammation i det perifære nervesystem. Sidstnævnte er desværre meget almindelig og forbundet med mange smerter hos personer med sukkersyge. Over tid kan særligt CBD olie hjælpe med at sænke blodtrykket, hvilket mindsker risikoen for hjertesygdomme og andre komplikationer forbundet med diabetes. Samtidig ser det ud til at cannabis kan hjælpe med at forbedre blodcirkulationen, afhjælpe kramper og smerter fra problemer med fordøjelsen og sidst men ikke mindst kan creme med cannabis olie anvendes til at lindre nervesmerter og prikken i hænder og fødder. Læs mere her:

Autism-Associated Neuroligin-3 Mutations Commonly Disrupt Tonic Endocannabinoid Signaling

Cannabis and Diabetes

Cannabis olie og epilepsi

Epilepsi er et af de områder, hvor anvendelse af cannabis olie og medicinsk cannabis er mest anerkendt og udbredt. Der findes en del forskning på området, som understøtter de resultater, som epileptikere, der selv har prøvet eksempelvis cannabis olie, har oplevet på egen krop. Se her, hvad Epilepsiforeningen skriver om cannabis og epilepsi.

Cannabis olie og herpes

Kan cannabis olie hjælpe på forkølelsessår?
Vi ved, at cannabis olie kan styrke immunforsvaret og da forkølelsessår forårsaget af herpesvirus ofte viser sig i forbindelse med nedsat immunforsvar, så er der god grund til at tro, at cannabis olie kan mindske antallet af udbrud. Der findes endnu ikke nok forskning på området til at kunne konkludere noget, men læser man med i diverse fora på internettet, hvor brugere af cannabis olie deler viden og erfaringer, så er der mange, som har gode erfaringer med at hele forkølelsessår/herpes hurtigere ved at smøre cannabis olie direkte på det angrebne hudområde og endnu mere interessant er det, at nogle oplever færre eller ingen udbrud efter, at de har indtaget cannabis olie dagligt over en længere periode.

Cannabis olie mod inflammation og hævelse

Fordi cannabis olie styrker immunforsvaret!
Det endocannabinoide system er blandt andet forbundet til immunforsvaret og derfor er cannabinoider, så effektive som anti-inflammatorisk middel. Rigtig mange sygdomme og smerter stammer fra en form for inflammation i kroppen, som immunforsvaret vil forsøge at bekæmpe, men indimellem kan kroppen have brug for en hjælpende hånd for at “få skruet op for blusset” og her kan for eksempel cannabis olie være det, der skal til for at vække immunforsvaret og bekæmpe inflammation og hævelse.

Cannabis olie og KOL

Det giver sig selv, at KOL-patienter naturligvis ikke bør ryge cannabis, men når cannabis indtages i form af olie, ser det ud til at kunne have rigtig gavnlig effekt. På trods af at mange KOL-patienter, der selvmedicinerer med cannabis olie (CBD olie) fortæller, at de mener, at det bogstaveligt talt har reddet deres liv og gjort en kæmpe forskel for deres livskvalitet, så findes der rystende lidt forskning på området. Grunden til at cannabis olie med CBD er så effektivt et middel for mange KOL-patienter, ser ud til at skulle findes i, at det ikke blot er en effektiv smertestiller, stoffet CBD kan også styrke immunforsvaret, reducere slimproduktion, samt give bedre søvn og så har det anti-bakterielle egenskaber, der ser ud til at beskytte lungerne mod skadelige mikroorganismer. Der er også grund til at tro, at CBD måske bidrager til at gen-åbne luftvejene. Et meget spændende område, som vi håber snart vil blive underbygget med mere forskning. Læs mere om cannabis og KOL (på engelsk COPD) her.

Cannabis olie mod kroniske smerter

Cannabis olie og fibromyalgi, gigt mv.
Behandling af kroniske smerter er et andet område, hvor medicinsk cannabis og selvmedicinering med cannabis olie for alvor er slået igennem og med god grund. Der er ingen tvivl om, at cannabis olie kan være en meget effektiv smertestiller og særligt patienter med gigt har oplevet rigtig gode resultater ved brug af cannabis olie til at lindre deres smerter. Smerteklinikker rundt om i landet får dog også i stadig stigende grad øjnene op for cannabis olie som alternativ til morfin og andre opiater, der typisk giver patienterne mange ubehagelige bivirkninger og skaber afhængighed. Her kan du læse, hvad Gigtforeningen mener om cannabis medicin.

Cannabis olie og kræft

Dræber cannabis kræftceller eller er det “kun” effektivt mod smerter og kvalme?
Rigtig meget tyder på, at cannabis olie kan bremse kræftceller og måske ligefrem få dem til at forsvinde, men Kræftens Bekæmpelse mener stadig, at der mangler valid forskning på området. De skriver dog på deres hjemmeside: “Der findes en række dyre- og celleforsøg, som har undersøgt, hvordan cannabis og cannabinoider (de aktive stoffer i cannabis) påvirker kræftceller. Man har i disse eksperimentelle laboratorieforsøg bl.a. set interessante eksempler på, at cannabinoider har slået kræftceller ihjel og mindsket kræftknuders evne til at danne blodkar.” De anerkender endvidere, at cannabis olie kan højne livskvaliteten for kræftpatienter og at det er effektivt i forhold til at lindre smerter og kvalme som følge af kemoterapi. De skriver ligeledes på deres hjemmeside, at forskning i brystkræftceller har vist, at stoffet CBD forhindrer overlevelse af både østrogenpositive og -negative receptorer. Læs mere om Kræftens Bekæmpelses holdning til cannabis her.

Cannabis olie og mave-/tarmsygdomme

Erfaringer fra blandt andet USA, Canada, Holland, Tyskland og Israel viser, at rigtig mange patienter med tarmsygdomme som Colitis Ulcerosa, Morbus Crohn, mikroskopisk kolit og irritabel tyktarm (IBS) får god lindring ved indtag af naturlig cannabis. En lindring, som de ikke har kunnet opnå med konventionel medicin og heller ikke med medicin med isolerede eller syntetisk fremstillede cannabinoider (medicinsk cannabis fremstillet i laboratorie). Patienterne har brug for og stor glæde af udtræk af hele cannabisplanten, sådan som man for eksempel kan finde det i cannabis olier. Derfor er Colitis-Chrohn foreningen i Danmark fortalere for fuld lovliggørelse af naturlig cannabis til medicinsk brug. De understreger, at de ikke går ind for rygning af cannabis. Læs mere på foreningens hjemmeside her.

Cannabis olie mod migræne

Lider du af migræne, så ved du, hvor invaliderende det kan være, når det rammer. Der er ofte ikke andet at gøre end at tage noget stærkt smertestillende og lægge sig i et koldt og mørkt rum og vente på at det fortager sig, men nu er der måske godt nyt til alle som døjer med migræne. Studier og anekdotale fortællinger fra brugere af cannabis olie tyder nemlig på, at der kan være hjælp at hente i den vidunderlige hampplante. Mange brugere af blandt andet cannabis olie med CBD, som er opstartet på dråberne af anden årsag, fortæller, at de som positiv “bivirkning” af cannabis olien, har opdaget, at de ikke længere får migræneanfald.

Cannabis olie mod Parkinson

I udlandet forskes der en del i anvendelse af cannabis til at lindre følger af Parkinson’s disease. Der er dog endnu lidt modstridende resultater og dermed ikke sat en tyk streg under cannabis oliens gavnlige effekt i denne sammenhæng. Sideløbende med de lunkne resultater fra forskningen dukker der dog stadig flere og flere succeshistorier op på de sociale medier fra patienter med Parkinson, som fortæller om nærmest mirakuløse effekter af cannabis olie. Du kan for eksempel læse mere om Parkinson og cannabis olie her.

Cannabis olie mod PMS og hormonel ubalance

Mange kvinder døjer hver evig eneste måned med PMS og hormonelle ubalancer, der kan vise sig som kramper, irritabilitet, søvnproblemer, hudproblemer, depression og angst. Alle disse symptomer er noget, vi ved, at cannabis olie kan afhjælpe, ikke mindst på grund af de anti-inflammatoriske egenskaber i hamp. Særligt olie med højt indhold af CBD og lavt indhold af THC ser ud til at være effektiv mod PMS. Her kan du læse et interview med den amerikanske psykiater, Dr. Julie Holland, der har forsket i sammenhængen mellem cannabis og lindring af PMS.

Cannabis olie mod sclerose

Cannabis har vist sig at være et fantastisk middel til at mindske og mildne spasmer hos blandt andet sclerosepatienter. I Holland har sclerose-patienter længe kunnet få cannabis på recept og i Danmark har man også valgt at inkludere dette område i den 4-årige forsøgsperiode med medicinsk cannabis. Mange sclerosepatienter har hidtil måttet medicinere sig selv med cannabis olie. Læs om Scleroseforeningens holdning til cannabis olie og medicinsk cannabis her.

Cannabis olie og spiseforstyrrelser

Cannabis olie mod anoreksi, bulimi og overspisning
Vi ved, at det endocannabinoide system hos mennesker og dyr blandt andet har indflydelse på appetitregulering og psyken. Et belgisk studie fra 2011 fandt, at det endocannabinoide system hos to grupper kvinder med henholdsvis anorexi og bulimi ikke fungerede optimalt. Om det skyldtes sygdommen eller om sygdommen kunne skyldes den manglende aktivitet i det endocannabinoide system, kunne forskerne ikke fastslå, men de kunne se, at det påvirkede områder i hjernen, som er forbundne til belønning, følelser, appetit og kropsopfattelse. Kvinderne producerede altså ikke selv de fornødne endocannabinoider, hvilket indikerede at behandling med plantecannabinoider (phytocannabinoider) for eksempel i form af cannabis olie med stor sandsynlig ville kunne være et effektivt supplement til anden behandling af spiseforstyrrelserne. Se forskningsresultaterne her.

Cannabis olie mod søvnløshed

Der er næsten ikke noget mere frustrerende end ikke at kunne sove. Søvn er så vigtig en faktor for vores helbred og almene velbefindende, at det kan påvirke hverdagen negativt og på sigt have katastrofale følger, hvis vi gennem længere tid ikke får den hvile kroppen og sindet har brug for. Insomnia linkes blandt andet til depression, dårlig fordøjelse, irritabilitet, overvægt og sågar forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Langt de fleste brugere af cannabis olie oplever en væsentlig forbedring af søvnkvaliteten og nogle bruger det alene af denne årsag. Der findes også cannabis olier, som indeholder det naturlige stof melatonin, som under normale omstændigheder produceres i hjernen, når dagen går på hæld og hjælper os med at blive naturligt trætte og kunne falde i søvn. Hvis du af den eller anden årsag ikke producerer nok melatonin, kan du med fordel tage det som tilskud sammen med cannabis. Godnat og sov godt!

Cannabis olie mod tandpine

Spar penge på tandlægeregningen ved hjælp af cannabis olie!
Cannabis olie virker både anti-inflammatorisk og smertedæmpende og derfor er det et super effektivt middel mod tandpine. Har du akut tandpine, kan du med fordel bruge cannabis olie både indvortes og udvortes. Tag dine cannabis dråber sublingualt (under tungen) og smør samtidig cannabis olie (gerne en høj %) direkte på det område i munden, der gør ondt og undlad at spise eller drikke noget i et par minutter efterfølgende. Du vil opleve, at du får effektiv smertedækning samtidig med at cannabinoiderne også arbejder med årsagen til tandpinen, hvis den for eksempel skyldes en inflammation i tandkødet. Eventuel rødme og hævelse skulle også meget gerne fortage sig relativt hurtigt efter behandling med cannabis olie. Bliv ved med at tage dine cannabis dråber i minimum nogle uger, efter tandpinen er væk, for at forebygge, at den blusser op igen.

Cannabis olie til vægttab og bedre fordøjelse

Det kan være svært at opnå et succesfuldt vægttab, hvis du døjer med dårlig fordøjelse, angst, depression eller andre ubalancer i kroppen. Cannabis olie er ikke at forveksle med en slankepille og du skal ikke forvente at smide alle de overflødige kilo blot ved at begynde på cannabis dråber, men det kan være en fin støtte i kampen mod de ekstra kilo. Vi ved, at de aktive stoffer i cannabis olie aktiverer receptorer i kroppen, som blandt andet er forbundne til appetitregulering, fordøjelse og psykisk velvære, så på den baggrund er der god grund til at tro, at et dagligt tilskud af cannabis olie vil kunne fungere rigtig fint i forbindelse med vægttab. Og bare rolig, du tager ikke på, selvom der er tale om olie. Du skal kun tage ganske få dråber om dagen, så det er ikke noget, der får kalorieregnskabet til at tippe over til den tunge side.

Læs meget mere om cannabis til medicinsk brug og om hvordan og hvorfor cannabis olie kan afhjælpe så mange forskellige ubalancer i kroppen under punktet Medicinsk Cannabis.

Privatlivspolitik